Novembermøde 2015


Den 10. november 2015 mødtes gildebrødrene på Rødovregård for at høre et spændende foredrag af Jens Knudsen, som fortalte om sit togt med vikinge-skibet ”Havhingsten” til Irland.
Jens Knudsen kommer fra Skørping ved Rold skov og er uddannet slagter.
Han har eventyrlyst i blodet og har bl.a. arbejdet på Thulebasen og i Canada inden han igen kom til Grønland, bl.a. inden for politiet. Derefter læste han til lærer.
Da han en dag gik i Roskilde og så, at man arbejdede på at fremstille et stort vikingeskib, fik han lyst til at være med på togtet, og da han fortalte, at han sagtens kunne stå for madlavningen ombord, blev han indbudt til at tage med.
Nu fik vi et foredrag om undersøgelserne af de fundne vikingeskibe fra Skuldelev og om hvordan man med dendrologi-videnskab kunne tidsfæste hvornår træet til skibene var blevet fældet ved hjælp af årringene, der som et fingeraftryk for-tæller året. Man kunne sige at træet var fra Irland og fældet foråret 1042 +/- 14 dage
fest1

Spændende var det også at høre, hvem der regerede i de forskellige lande i Eu-ropa på den tid. Vi hørte bl.a. om slaget ved Hastings i 1066, hvor Wilhelm Eroberen fra Frankrig med en stor flåde drog mod England for at bekæmpe Harold Godwinson, dræbte ham og startede sin erobring af England.
Dette togt er beskrevet i broderi på Bayeux tapetet, og det er den blå indigo farve fra broderiet, som er brugt til den blå maling på ”Havhingsten”.
”Havhingsten” er 30 m lang og har plads til 65 mennesker, og der var 8 nationer ombord, så man skulle finde et fælles sprog. Det blev engelsk, dog med den undtagelse at hvis man var ude for ekstremt hurtige beslutninger, som at rebe sejl, så skulle alle ombord også kende kommandoerne på dansk.
Inden afsejlingen var mandskabet igennem mange og udmattende øvelser samt afprøvning af udstyr. Bl.a. fandt man fejl på 16 ud af 100 redningsveste.
Jens Knudsen var specialist på fødevareområdet og alle begyndte dagen med en portion havregrød, hvad nogle udlændinge lige skulle vænne sig til.
Vi fik et godt indblik i livet ombord på togtet og nogle sjove små historier. Der var et følgeskib med proviant, og det måtte bede ”Havhingsten” om at rebe sejl, så det ikke sejlede så hurtigt, for det kunne ikke følge med.
Da de kom til Norge, mødte de kongeskibet, og Dronning Margrethe råbte ned til dem, at hun var stolt af dem. Hun var i Norge til indvielsen af en kanal, der var påbegyndt i vikingetiden, og nu endelig skulle indvies.
Dronningen og prinsge-malen fik også en tur i Havhingsten. Turen gik videre til Orkneyøerne, som engang var dansk, og til Isle of Man, og endelig nåede de til Dublin, hvor de blev modtaget af en larm af sirener fra skibe,som ville byde dem velkommen, og 60 kirker ringede med deres klokker Og borgmesteren bød dem velkommen. Det var et stort øjeblik.
Gruppe 5 havde dækket et fint bord, med servietter foldet som skibe, og i en pause i foredraget fik vi et dejligt pølsebord med brød og beskøjter. Gruppen havde også lavet en sang med sømandsviser og til slut fik vi kaffe og småkager
Det var en rigtig dejlig aften på alle måder.
pic
Else


Sidst opdateret 16. nov 2015