Forårsfeste 14. februar 2015


Temaet var ”Fastelavn”. Til festlaugets store glæde, havde alle klædt sig ud. Det var en meget, meget broget skare. Der var ingen bordplan, så alle måtte sætte sig, hvor de ville. Det gav nogle meget ivrige samtaler ved bordene.
Vi startede med en sang. Navn og nummer blev ikke oplyst, man skulle finde sangen via den sidste linie i første vers. Det fungerede hele aftenen. Der blev serveret skinke og kalkun med flødekartofler, en broget salat, brød og smør. Desserten bestod af fløderand med frugter.
Da vi havde spist, skulle vi ”trække katten af tønden”, dvs, der var en tønde fyldt med godter og katte. Til hver ting i tønden var der bundet en snor, og så skulle hver deltager trække en snor og få en ting med op. Desværre havde vi ikke helt taget højde for, at snorene kunne sno sig sam- men, så det gav rimeligt besvær at få tingene op. Det lykkedes dog til sidst. Det viste sig at der, foruden slik, også var to katte. Dem fik Mette og Jens og de blev så kronet til kattekonger.
Derefter fik vi kaffe og småkager, mens snakken gik lystigt. Vi sang et par sange mere og sluttede med ”Nu er jord og himmel stille”. En stor tak til festlauget for et godt og iderigt arrangement.
fest1

fest2

fest3

fest4

fest5

fest6


Sidst opdateret 05. mar 2015