Forårsfesten 11. februar 2012


Vi mødte alle glade og forventningsfulde op til tøndeslagning.

Der var en fin stemning og flere af os var udklædt. Vi fandt vores pladser ved at finde et billede, der svarede til den tekst, vi havde fået udleveret.

Der var en fin buffet, med bl.a. tarteletter, frikadeller, medister, kartoffelsalat mv. og dertil øl eller vin.

Efter vi havde sunget nogle af de omdelte sange og nydt en dejlig kop kaffe med æblekage, gik vi over til underholdningen.

Alle grupper havde fundet på en eller anden form for underholdning.

De var alle sjove på hver sin måde. En af grupperne optrådte med indianerstykket "Miss Rose", det var herligt med den yndige, flot sminkede Miss Rose, der var ved at dåne mange gange, ligesom der også skulle holdes styr på kvægflokkene og indianerne ved, at de hver udstødte et "Muh!, Muh!" og et "Ug!, Ug!".

Vi fik også sangen, "En svensk konstabel fra Sverige" og "Fra Engeland til Skotland".

Også nogle gode gamle spejder sketches var hentet frem, skønt, og så var der tøndeslagning.

Herligt!!

Stor tak til festlauget for en som altid vellykket fest.

Referent Birthe Anker



image


Sidst opdateret 5. mar 2012