Vestvoldgildet
og Plejehjemmet Lotte.
|
||
VESTVOLDGILDET, hvis medlemmer er de lidt
ældre spejdere, havde mandag 1.nov. besøg på Rødovregård. Og det var en
rigtig god gæst som kom og holdt foredrag, nemlig lederen på plejehjemmet
Lotte, Kochsvej på Frederiksberg.
|
||
|
||
Thyra Frank, leder på plejehjemmet siden 1988 holdt et meget oplysende
og muntert foredrag om sin tid i det danske sundhedsvæsen. Thyra går ind for
medmenneskelighed og omsorg, og her har hun sat sine fodspor ganske
eftertrykkeligt. Da Thyra overtog plejehjemmet Lotte i 1988 var sygefraværet
blandt personalet 15%, hvilket er gennemsnittet på
danske plejehjem. Og beboerne boede i gennemsnit eet år på hjemmet, fordi de
er meget dårlige når de bliver visiteret, men Thyra Frank fik hurtigt
forhøjet den gennemsnitlige tid på hjemmet til fire år !
|
||
Dette høje sygefravær blandt personalet
kunne Thyra ikke forstå, derfor satte hun sig for at det skulle være
anderledes. Hun havde møder med personalet og sammen fandt de måder til at
gøre arbejdet mere attraktivt og menneskelig for såvel personale som de gamle
på hjemmet. Allerede næste år var sygefraværet faldet
markant, sidste år var det helt nede på ca. ½ % !
|
||
Da Thyra overtog plejehjemmet undrede hun
sig over hvor stille der var om aftenen. Hun undersøgte dette og fandt at det
var fordi de gamle havde fået sovemiddel og var i deres senge. Dagene var
korte for de gamle, morgenmad ca. kl. 9, frokost kl. 12 og aftensmad ca. kl.
17, derefter var de lagt i seng kl. 19.30. Dette ville Thyra ændre, hun talte med
personalet ved møderne om ikke de skulle lave et plejehjem, som de selv
engang kunne tænke sig at være på. Dette blev enstemmigt vedtaget og tingene
blev ændret.
|
||
Nu skulle der ikke mere være faste
spisetider, man kunne få morgenmad fra kl. 7.30 til 11 og så fremdeles. Nogle
af de gamle ville måske helst sove længe, andre ville tidligt op for at se
morgensolen. Om aftenen blev der
sunget og spillet musik, denne stilhed fra før var forsvundet. Da sygefraværet for personalet var blevet lavt, og der ikke skulle
bruges mange penge til vikarer, var
der flere penge til rådighed. Derfor fandt Thyra på en god idè, de skulle
sandelig på ferie for der var mange af de gamle som ikke havde set så meget,
de havde ikke rejst ret meget.
|
||
Thyra startede med at leje feriehuse ved
Karrebæksminde, og alle, ja alle de gamle, demente og ikke demente samt al
personalet kom af sted på ferie ved Karrebæksminde. Og de gamle kunne
pludselig så mange ting med at hjælpe til, skrælle kartofler, dække borde m.
m. De fik vin til maden og da det blev sengetid var de dejlig trætte, og
sandelig om ikke de faldt i søvn helt uden sovemidler. – Og sådan er det bagefter, også på plejehjemmet, man
behøver ikke sovemidler mere, de gamle har det godt og ser at der er et liv før
døden, nu kan de sagtens sove naturligt. Efter denne første ferie er det blevet til
flere, ja endda en tur til De Vestindiske Øer, blev der foretaget. Og siden
er der én årlig tur for alle, ja selv personalets familie kom med gratis. Der
skal lige tilføjes at plejehjemmet Lotte ikke er stort, der er kun plads til
22 gamle, så det er selvfølgelig lettere at overse end dersom der var mange flere !
|
||
På plejehjemmet er der to faste regler.
Nr. 1 er, at ingen gammel kommer ud af hjemmet, til undersøgelse eller andet,
uden der er en støtteperson med fra hjemmet. Regel nr. 2 er, at ingen gammel
som er meget syg, skal måske dø, må ligge alene, der vil altid være en person
til at holde i hånden nat som dag. Men det er ret voldsomme regler som
myndigheder sætter for plejehjem. Det blev påtalt at der ikke måtte ligge løse tæpper
på gulvet på plejehjemmet, de gamle kunne falde og brække benene. Og dørene
måtte ikke være låst på et plejehjem, de gamle demente skulle frit kunne
liste ud på gaden !
|
||
Thyra kunne ikke forstå at der ikke måtte
ligge løse tæpper på gulvet, medens de gamle frit skulle kunne gå ud fra
plejehjemmet og ud på gaden og blive kørt over. Derfor gjorde hun det modsat, løse tæpper
blev liggende, men dørene blev låst så man ved at de gamle er sikkert
indenfor, eller i haven hvor man også kunne være.
|
||
Der kom også en telefonbesked om, at
plejehjemmet skulle lukkes, idet det var for gammeldags med kun 7 toiletter, hertil
svarede Thyra Frank, at det var da et mærkeligt træf at man fra Københavns
Kommune ringede lige nu, for hun sad
netop og skrev på en ansøgning om at måtte skrotte 2 af toiletterne, da der
ikke var brug for dem. Som Thyra siger, så skal plejehjem nu om
dage være så fine og flotte, ofte med to værelser, bad og køkken med komfur.
Et el-komfur som aldrig bliver tilsluttet da der kun er få gamle nu om dage,
som er i stand til at betjene et komfur, altså efter af de er visiteret til
et plejehjem. Thyras holdning er, at på det tidspunkt hvor nutidens gamle
kan komme på plejehjem, har de slet ikke brug eget køkken, bad m. m., de er
simpelthen ikke i stand til at have gavn af det. Og deres dage er som
tidligere sagt,
korte på de sædvanlige plejehjem. Hvorfor skal pengene bruges
til al det fine, dèt de gamle har mere brug for, er menneskelig omsorg. I
stedet for at personalet sidder på kontoret og laver rapporter og
computerarbejde, skulle deres plads være ved de gamle.
|
||
For nogle år siden fik Thyra Frank besked
fra Københavns Kommune at hendes køkken skulle nedlægges, de mente at der så
kunne spares 90.000 kr pr år. Meningen var, at fra nu skulle al plejehjemsmad
laves centralt og køres ud. Men Thyra ville beholde sit køkken så hun
til tider kunne servere nye kartofler og vin til maden. Og de gamle fik på
skift lov til at bestemme menuen, det var de lykkelige for. Det skal lige
fortælles at personalet spiser sammen med de gamle, som én stor familie. De gamle der var for demente til at vælge
menu´ var der taget hånd om, idet slægtninge på forhånd var forespurgt om
deres yndlingsret. Køkkenet på plejehjemmet var altså noget
der ikke skulle nedlægges, så Thyra Frank gik til pengeskabet og snuppede
90.000 kr. Dem sendte hun til Københavns Kommune, de skulle ikke bryde sig om
at nedlægge hendes køkken. De gamle på hendes plejehjem skulle ikke have
dampkogte kartofler og kedelig mad fra et centralt køkken. Derefter havde hun en opringning fra
Kommunen fra en herre som talte i seks minutter uden at trække vejret. Han
syntes simpelthen at Thyra var utålelig og ude af stand til at fatte at Kommunen
var den, der vidste bedst besked med økonomisk madlavning. Men sådan blev det, køkkenet på
Plejehjemmet Lotte består den dag i dag.
Og da samarbejdet med Kommunen var anstrengt løsrev Thyra sig fra den,
plejehjemmet blev til en selvejende institution, et frit plejehjem, uden
driftsoverenskomst med en bestemt kommune.
|
||
I dag kan alle gamle, fra alle kommuner
søge en plads på Lotte, men der er en stor venteliste, det er et meget
eftertragtet plejehjem på grund af at man dér foretrækker medmenneskelighed,
omsorg og forståelse frem for dyrt byggeri som opfylder teoretikeres krav, men
ikke opfylder de gamles egentlige behov. Thyra Frank fik i maj 2001 som den første
Kirsten Stalknechts pris. Kirsten Stalknecht var i mange år formand for Dansk
Sygeplejeråd.
|
||
Thyra står som sagt for det
medmenneskelige, man skal hjælpe hvor hjælp behøves, og det falder så godt i
tråd med VESTVOLD GILDET, Sct. Georgs Gildet i Brøndby og Rødovre, som står for det samme. Det
er efterhånden kendt at GILDET gør sit bedste for at samle midler ind til
senere uddeling. Der var et godt fremmøde af gildebrødre ved
sammenkomsten på Rødovregård hvor Thyra Frank holdt det oplysende foredrag
ved med en blanding af humor og alvor at oplyse om hvordan man ville få bedre
udnyttelse af skattepengene. Nemlig ved ikke at satse på det store
forkromede, men på helt fundamentale, medmenneskeligheden og at være mod andre,
som man ønsker at andre skal være mod én selv.
|
||
Arne |