Vestvold Gildet

Sct. Georgs Gildet for Brøndby-Rødovre

Pressemeddelelse for

Vestvoldgildets Forårs-Loppemarked

Vestvoldgildets Forårs-Loppemarked

                   12. Marts 2006.     

Vestvoldgildet, Sct. Georgs Gildet i Brøndby og Rødovre, Gildet, bestående af forhenværende spejdere, indbyder igen til Kæmpeloppemarked i Rødovre Centrum søndag den 12. marts kl. 9 - 15 med gratis adgang.

Loppemarkedet byder på mindst 150 stadepladser, musik og underholdning, og når man har  gjort et godt køb, - så er der masser af plads i Rødovre Centrum, så man kan gå og få lidt inspiration ved at kigge forretninger.

Overskuddet fra Vestvoldgildets aktiviteter, derunder de to årlige Loppemarkeder, ialt ca. 100.000 kr,  bliver uddelt ved Gildets fødselsdagsfest i september. Ved festen bliver humanitære formål og spejderarbejdet i Brøndby og Rødovre især tilgodeset med fine doneringer. 

Sct. Georgs Gilderne blev stiftet i 1933 med det formål at virkeliggøre ordene "en gang spejder - altid spejder".

I Danmark er der 231 gilder med 7.260 gildebrødre.

Vestvold-Gildet blev etableret i 1963, og i dag er vi 45 gildebrødre.

Gildet dækker Brøndby og Rødovre, idet det dog ikke er nogen betingelse for at være i Vestvold-Gildet, at man bor i dette område.

De mange gildebrødre, som alle har tilknytning til Spejderbevægelsen, sørger for afviklingen af de to årlige Loppemarkeder.

 

Venlig hilsen fra Vestvoldens PR Laug
Arne.

 

 

E-mail til vores "Loppe ansvarlige" klik på kuverten